Smarte vibrationsure
Et vibrationsur er en stor hjælp til børn, der har brug for at blive mindet om at gå på toilettet. Man kan sætte alarmurene til at vibrere på hhv. 8 eller 15 bestemte tidspunkter på døgnet (afhængig af model), fx hver 2-3. time i barnets skole/sfo dag. På de valgte tidspunkter vibrerer påmindelsesuret diskret på barnets arm og minder det om, at det er toilettid.
Vibrationsuret kan således på en fin måde hjælpe barnet til at undgå/ minimere uheld. Påmindelsen foregår meget diskret, så andre ikke bemærker det.
Valg af ur afhænger bl.a. af dine ønsker i forhold til:
- Antal alarmer (8 eller 15)
- Materiale (læder, silicone eller plast)
- Standby tid / batteri
- Lukkemekanisme
- Pris
- Smag og behag
Alarm-uret kan også bruges til en række andre formål: F.eks. til at minde én om at tage piller/medicin på bestemte tidspunkter.


